Favorite Friday i Brønderslev

Vero Moda i Brønderslev har succes med at bruge facebook

– sådan får du succes på Facebook

Fredag eftermiddag går der lidt weekend i det hele på Vero Moda i Brønderslevs Facebook side.
Pigerne fra butikken sætter gang ”Favorite Friday” som startskud på weekendhumøret:
A la konkurrencen, hvor man skulle gætte den Kim Larsen sang, Dorthe, Maria og Line fremførte på video,
eller gæt et realityprogram, hvor blandt andet ”Linse Kessler” gæstede siden. (Et opslag, som i øvrigt blev kommenteret af Linse Kessler selv.)

Sidens 6200 følgere elsker det og kvitterer med at dele opslagene vidt og bredt uden at det koster én eneste annonceringskrone. Det hører til sjældenheder at opslag boostes med betalt annoncering. Derfor har Facebook siden efterhånden helt afløst radioreklamer og annoncer. Eksponeringen er enorm og det kan mærkes i butikken.
Stine Dalsgaard, som er butikkens visuelle merchandiser, og tovholder på aktiviteterne på Facebook kan se en tydelig tendens – ”jo mere vi giver af os selv, jo større respons.”

Det faste fredagsindslag er blot ét af mange, for der skal mere til end en enlig svale i ny og næ, hvis man skal have det fulde udbytte af være på Facebook og sociale medier generelt. Derfor er der en livlig aktivitet på siden. Pigerne hopper fx selv i tøjet, når der kommer nye varer hjem, tager billeder og lægger dem på siden. Det er meget nemmere at forholde sig til for kunderne end tøj på en gine eller et stereotypt modelfoto. Arrangementer og tilbud i butikken deles flittigt – og, vigtigst af alt: Der er lynhurtigt svar, når kunder spørger på de varer de ser – uanset tidspunktet. Det hele er med til at skabe kunderelationer og mersalg i butikken. ”Kunderne føler, at de allerede kender os, når de kommer herind.”

Butikken er en af 6 i ”Bestseller familien”, som ejes af Mette Nørgaard. Alle bruger de sociale medier som en vigtig kommunikationsplatform, men det er Vero Moda i Brønderslev, der har haft størst succes med at bruge Facebook. Det er der, ifølge Stine, en god forklaring på: ”Vi kender hinanden rigtigt godt og har arbejdet sammen i mange år efterhånden – Dorte og jeg i 9 år. Vi svinger godt sammen, og det tror jeg, at man kan mærke. Vi synes faktisk, at det er oprigtigt sjovt at finde på nye skøre indslag. Det er gået hen og blevet lidt en intern konkurrence, for den gode respons giver lyst til mere!”

7 tips til at få succes med din butiks Facebook side

  1. Vær dig selv
  2. Vær ikke bange for at dumme dig
  3. Vær impulsiv
  4. Find det rigtige mix af konkurrencer, skøre indslag, produktnyheder og arrangementer
  5. Eksperimentér med det rigtige tidspunkt for dine opslag
  6. Opfordr kunder i butikken til at bruge jeres Facebook side.  (Jo mere aktiv, jo flere opslag eksponeres de for.)
  7. Find din egen stil

 

 

 

Hvor skal vi hen ebusiness Randers?

Erhverv Randers, Direktør Jens Enevold Kristensen

Digitaliseringen har gjort helt nye forretningsmodeller mulige. Kig blot på deleøkonomien, hvor to gode eksempler på dette er Uber og Airbnb. Deleøkonomien er blandt andet interessant, fordi den gør op med den traditionelle tænkning omkring begrænsede resurser. Digitaliseringen gør det muligt at få adgang til resurser via deling, og dermed bliver det også muligt at skabe nye bæredygtige virksomheder. Hastigheden hvormed nye værdier skabes øges med hastige skridt. Det tog eksempelvis Hilton ca. 100 år at opbygge sit imperium med en markedsværdi på ca. 20 milliarder dollars og ca. 650.000 værelser verden over. Det tog Airbnb ca. 7 år at bygge et virtuelt hotel-imperium med det samme antal værelser og en tilsvarende markedsværdi. Vi lever i en tid, hvor tingene går hurtigere og hurtigere, kompleksiteten øges, og dermed bliver det bare en større og større udfordring at følge med. Det gælder i forhold til viden, og det gælder i forhold til behovet for hele tiden at omstille sig til nye tendenser.
 
Oplysningens blinde vinkel
Detailhandlen kæmper naturligvis også med disse udfordringer. Der bliver talt meget om, at detailhandlen står på en brændende platform, og at den har behov for at forny sig. Dette er fuldstændig korrekt, men at tro at detailhandlerne ikke selv er klar over det, er i min optik misforstået.
Der er andre brancher end detailhandlen, der har stået på en brændende platform, og alligevel ikke har fået gjort noget ved det. Der kan være forskellige årsager til dette, men det er vigtigt at være opmærksom på, at manglen på viden ikke nødvendigvis er problemet. Det er evnen til at omsætte viden til de rigtige handlinger, der i mange tilfælde er problemet. Og det bliver ikke nemmere af, at hastigheden hvormed behovet for at omstille sig øges hele tiden.

I bogen ”Oplysningens blinde vinkel – En åndslitterær kritik af informationssamfundet” skriver Pelle Guldborg Hansen og Vincent F. Hendricks følgende om viden:

“At opnå viden er at sammenligne med at erobre den næste kæreste. Der skal flirtes, man skal gøre sig umage, måske ændre strategi fra tid til anden, og efter længere tids kurtisering og hårdt arbejde kan det måske ende med, at han eller hun vil med i kassen og se sandheden. At indhente information er omvendt som et one-night-stand. Efter det første knald eller det første opslag, har man scoret. Den følgende dag kan så spenderes på at spekulere over, hvad man fik ud af det.”

Har man en fysisk butik i midtbyen, er der ikke noget at sige til, at man kan blive usikker på, hvor man skal starte, når man vil ”sætte strøm” på butikken. Er det nyhedsbreve, content marketing, web-shop, hjemmeside, etc.?
Det er ikke nødvendigvis nok blot at få eksempelvis en web-shop. Og det at man får hjælp fra en e-handelsekspert, som har viden, betyder jo ikke nødvendigvis, at det bliver til viden og handling i virksomheden. Det skal tænkes sammen med resten af forretningen og de ønsker ens kunder har. Og det kræver hårdt arbejde fra ejer og medarbejdere.

Sådan noget kan ikke blot outsources uden den rigtige involvering af virksomheden. Hvis man ikke er opmærksom på dette, kan det ende med et one-night-stand, hvor man efterfølgende tænker på, hvad man egentlig lige fik ud af det. Ikke nødvendigvis en styrkelse af forretningen.
 
Der er behov for en ny tilgang til erhvervsudvikling
Erhverv Randers støtter op om ebusiness Randers, fordi vi er af den opfattelse, at det er vigtigt at have fokus på at hjælpe digitaliseringen på vej i blandt andet detailhandlen. Men jeg synes endnu ikke, vi har fundet det rigtige set-up og en arbejdsform, der kan være med til at sikre den rigtige hjælp til målgrupperne. Det er simpelthen nødvendigt, at instrumenterne til at hjælpe tilpasses den enkelte virksomhed i forhold til kompetencer, økonomisk formåen, forretningsmodel og fremtidig strategi. Vi skal møde den enkelte virksomhed, der hvor den er!

I min optik bør ebusiness Randers heller ikke udelukkende have fokus på den traditionelle fysiske butik, som skal digitaliseres via eksempelvis en web-shop. Det interessante er den digitale integration, som er svaret på convenience og gode kundeoplevelser – og her kunne det lige så godt være en ren e-handelsvirksomhed, der skal have en fysisk butik. Derudover bør ebusiness Randers også være et initiativ, der fremmer udviklingen af helt nye typer virksomheder eksempelvis inden for deleøkonomien.

Der er lokale kræfter i Randers, som arbejde på at gøre Randers til et laboratorium for test og demonstration af nye digitale teknologier. Så lad os finde ud af, hvordan ebusiness Randers kan understøtte dette. Det er da en interessant tanke, hvis ebusiness Randers kan være med til at skabe en randrusiansk version af Silicon Valley. Men det kræver en ny tilgang til erhvervsudvikling, som endnu ikke er helt på plads i ebusiness Randers.
 

Forstå din webudbyders tilbud på hjemmeside

Kristian Kaadner fra Emino software

6 ting du skal huske at spørge ind til, når du skal have tilbud på en ny hjemmeside:

1. Er hjemmesiden mobilvenlig og responsiv?
Det kan siges kort. I dag skal din hjemmeside være både mobilvenlig og responsiv.
I hvert fald hvis trafik til din hjemmeside er væsentlig for dig. Indhold skal automatisk tilpasses den platform brugere søger fra. Det skal tænkes ind fra starten ellers koster det dig unødigt dyrt – både i tabt trafik og mistede søgninger til din hjemmeside, men også i ekstra udviklingsomkostninger, hvis din nye hjemmeside efterfølgende skal ændres. Check om din hjemmeside er mobilvenlig her.

2. Er hjemmesiden sikker?
Husk at spørge ind til sikkerheden på hjemmesiden – og spørg, hvordan du sikrer dig bedst muligt.
Nogle systemer, f.eks. WordPress, kan være meget sårbare overfor hackere. WordPress er et af verdens mest udbredte open source systemer med et utal af plugins, som gør systemet både fleksibelt og brugervenligt.
Det gør det attraktivt for brugere – men desværre også blandt hackere.
Risikoen kan minimeres – blandt andet ved at holde systemet opdateret, men ønsker du ikke at forholde dig til andet end din hjemmesides indhold, er det måske ikke lige løsningen til dig?

3. Er det et ”open source” system hjemmesiden bygges i?
”Open source” betyder, at systemet er ”åbent” så man har mulighed for at tilpasse koden på egen hjemmeside. Det betyder også, at der vil være mange udviklere, der løbende videreudvikler systemet. Og så er systemet gratis.
Fordelen ved at bygge din hjemmeside i et open source system er, at du til enhver tid kan bede en anden udvikle videre på hjemmesiden. Du er altså ikke låst af én udbyder eller samarbejdspartner.

4. Har jeg selv adgang til filerne?
Hvis ikke du kan få ”FTP adgang” er du i realiteten låst til din nuværende udbyder, også selvom det er et open source system.

5. Er jeg bundet i en periode?
Når du skal vurdere og sammenligne tilbud, så husk at spørge ind til bindingsperiode. Binder du dig for et eller flere år? Det der synes billigt her og nu er det måske ikke i længden, og samtidigt skal du være opmærksom på, at du er låst i dit valg af samarbejdspartner i bindingsperioden.

6. Betales der løbende for andet end hosting?
Hvad skal du betale for? Hosting af en hjemmeside koster fra 10,- til 200,- pr. måned,
men det er meget forskelligt, hvad aftaler dækker. Får du fx fri adgang til telefonsupport,
skal du betale for at få indlæst backup, hvis din side går ned o.s.v. ? Vurder dit behov for løbende
support og sammenhold med, hvad aftalen på hosting inkluderer.

Kan man få noget positivt ud af medarbejderes fravær?

Hanne Prangsgaard fra MaxRefusion

Vidste du, at ca. 150.000 danskere bliver hjemme fra arbejde hver dag, fordi de er syge?
Oftest er det overstået efter nogle dage, men i andre tilfælde tager det længere tid. Det længerevarende sygefravær er problematisk for både den sygemeldte medarbejder, virksomheden og samfundet.

Fravær koster arbejdsgiveren dyrt og kræver ekstra indsats fra andre medarbejdere i virksomheden. Det koster at ansætte midlertidige vikarer, betale sygeløn for ikke udført arbejde, og kostbar tid bruges til administrativt at håndtere fraværet og få hevet refusionen hjem igen…

Det bedste (og billigste) er selvfølgelig, at medarbejderne slet ikke er fraværende. Det er bare ikke særlig realistisk. Derfor er det vigtigt, at have et godt indblik, så man kan nedbringe omfanget eller handle på årsagen.

Udarbejd en fraværspolitik
Synlighed og åbenhed er nøgleordene. Disse to faktorer er en positiv indgangsvinkel fra virksomheden, til at vise, at man tager medarbejdernes ve og vel alvorligt, men også at man ønsker at yde en indsats af samme grund.

Dette kan ske ved at udarbejde en fraværspolitik, der indeholder de indsatsområder, metoder og opfølgningstiltag, der skal være gældende for netop din virksomhed. En fraværspolitik er en beskrivelse, udarbejdet af medarbejdere og ledelse, som kan bruges så alle har en fælles opfattelse af fravær og hvordan dette håndteres.
Dermed undgås mange forviklinger og tvivlsspørgsmål.

Medarbejdersamtaler forebygger fravær
Udover en fraværspolitik kan det være særdeles betydningsfuldt, at afholde regelmæssige medarbejdersamtaler. Dette giver indblik i de arbejdsmæssige (eller private) forhold, der vedrører fravær, og kan give vigtig viden for virksomhedens fremtidige håndtering ifht. anmodning om refusion.

En fraværsstatistik er yderligere en vigtig brik, der giver viden om medarbejdernes ve og vel. Med løbende registrering kan man sammenligne fravær i virksomheden fra år til år, samt sammenligne med andre lignende virksomheder. Med denne viden, kan man vurdere og evt. handle for at nedbringe fraværet.

Går du glip af refusion?
Uanset om man har gjort som foreslået, kan fravær ikke undgås. Derfor vil fravær koste virksomheden tid og penge. Heldigvis kan man få nogle af sine omkostninger dækket ved at indberette fraværet og få refusion retur. Dette tager bare også tid og koster penge – især hvis man ikke får gjort det rigtigt. Og det er der mange virksomheder, der ikke gør!

Min påstand er, at mange arbejdsgivere går glip af tusindvis af refusionskroner hvert år!

Det gør de fordi:

– Lovgivningen på området er meget kompleks
– NemRefusion er tidskrævende og besværlig at anvende
– Man ikke får fulgt op på afslag
– Man er ikke forsikret
– I det hele taget fordi refusionsbyrden er tung i virksomheder,
hvor de administrative medarbejdere har meget andet at tage sig af
– eller måske bare fordi refusion er svært og kedeligt!

Ingen, med respekt for sig selv, ønsker at gå glip af noget, man er berettiget til. Hvis man som arbejdsgiver vil opnå maksimal refusion, er det nødvendigt at sætte sig ind i lovgivningen indenfor sygdom og barsel, og optimere sine arbejdsgange på fravær og refusion. Mindre virksomheder kan tegne en forsikring, der muliggør modtagelse af refusion i noget af arbejdsgiverperioden. Herudover skal man overholde de forskellige anmeldelsesfrister, følge op på modtagne refusioner og ikke mindst, kontrollere de afslag man evt. får.

Har du styr på om du går glip af refusion, du er berettiget til?