Med sit netværk i ryggen kan Maria Arianfar få alt til at ske. Hun kender alle, der er værd at kende. Ikke kun fordi de har autoritet og indflydelse – nej, fordi det er gode mennesker fra alle samfundslag, der ud over autoritet og indflydelse også har hjertet med i det de gør.

Ensomhed står for Maria Arianfar som noget af det værst tænkelige man kan byde hende.
Netop derfor betyder hendes netværk alt for hende. Det er hendes liv, hendes familie – og en vigtig del af hendes egen selvopfattelse. Uden netværk, ingen identitet.
Netværket er gigantisk og set udefra kan det synes umuligt både at skulle forholde sig til og kende så mange mennesker. Det må nødvendigvis være overfladiske bekendtskaber, mennesker man er stødt på, på sin vej, men som alligevel ikke rigtigt kan tælles med som venner og da slet ikke familie? Den slags indvendinger har Maria ikke meget til overs for. I hendes verden skal begrebet netværk tages dybt seriøst. Hun giver sig ikke af med tilfældige bekendtskaber. Netværk forpligter – begge veje.

Glem alt om Janteloven
”I Iran kan du blive til nogen uden at være noget. Da jeg kom hertil i 1994 og året efter blev skilt, opdagede jeg ret hurtigt, at virkeligheden er en anden i Danmark. Du skal først bevise, at du faktisk kan noget (men ikke for meget) – før du rykker op ad den sociale rangstige. Janteloven var noget af det første, jeg blev introduceret til på Sprogskolen: ’Du er ikke noget særligt, vi er alle ens – og du skal ikke tro, at du er mere end din nabo. Alle er lige og har samme muligheder.’ Sikke noget sludder. Det har jeg aldrig troet på. Selvfølgelig er jeg noget særligt. Det er dét, der gør mig til den jeg er! Men i danskeres øjne var jeg ingenting: flygtning, nyskilt alenemor, ingen venner, ingen familie, intet netværk – ingenting.

Jeg er vokset op i et disciplinært hjem. Min far var general i det iranske militær* og min mor sørgede for pertentlig orden i vores hjem. Jeg har været vant til, at min far har omgivet sig med folk med indflydelse. Det sidder dybt i mig. Det sidder også dybt i mig, at ansvaret for mit liv er mit eget. Min far sagde altid: ’du er leder i din egen krop. Du er den bedste, indtil det modsatte er bevist.’ Derfor traf jeg et vigtigt valg i 1995. Jeg valgte mine egne landsmænd fra og søgte helt bevidst at være blandt danskere. Jeg satte mig for at forstå dansk kultur og danskeres måder at interagere på, på alle niveauer i samfundet. Det så jeg som nøglen til at bevise mit værd og til at blive til ‘nogen’. Det blev også starten på at bygge mit netværk.”

“Jeg mødte stædigt op til alt: Møder i boligforeningen, politiske møder, møder i børnehaven o.s.v.. Jeg har tilbragt timer, hvor jeg har siddet og følt mig dum, fordi jeg ikke helt forstod hvad der blev sagt og ikke helt kunne afkode situationen. Jeg har bare forsøgt bare at smile og nikke de rigtige steder ligesom de andre. Og på et tidspunkt blev jeg så modig, at jeg begyndte at række hånden op og stille spørgsmål. Også nogle gange spørgsmål, som andre ikke turde sige højt. Jeg blev god til at læse mennesker – ham der opfører sig som en idiot, hvorfor lytter de andre til ham? Hvorfor siger de ikke noget? Arrh – der er noget med det sociale, der ikke helt på plads. Det blev bemærket rundt omkring, at hende udlændingen, altid sad nede på rækkerne som en fremmed fugl.”

Netværk med følelser
Netværk er i Marias univers en kærlig, gensidig gestus. Netværk forpligter og kan ikke reduceres til en halvhjertet fødselsdagshilsen på Facebook én gang om året: ’Stort tillykke – hvad så, hvordan går det med familien?’ For Maria er der mange følelser forbundet med netværk og der er ikke forskel på om netværksforbindelser hører til i kategorien erhvervsmæssige eller private relationer. Der er én kategori – familie, med de forpligtelser det indebærer.

”Jeg er nok kendt for at være lidt hård. Jeg er ikke så ligetil at komme ind på livet af, og jeg er ikke bange for at tone rent flag. For mig er der tre afgørende kriterier der er vigtige, hvis jeg skal indgå en relation med dig: hjerne, hjerte og autoritet. Har du kun autoritet er du en kold skid, har du kun hjertet med er du frelst – men kan ikke redde verden.

Kemien skal være i orden. Hvis jeg kun har brug for dig i dag, men aldrig kunne drømme om at drikke en kop kaffe med dig i morgen, så skal vi ikke være i netværk med hinanden. Netop den del, synes jeg mange danskere er tilbøjelige til at gå på kompromis med. De er alt for fokuserede på i dag. Men hvis ikke du tør være ærlig omkring, hvorfor du indgår den her relation og hvis ingen følelser, der er med – så har netværket ingen værdi. Det dør ud.”

AF: BIRGITTE SCHJØDTE | FOTO: OLE JAKOBSEN