Kommunikations
-bureau
-bureau
Gevinsten er vigtige kunderelationer, som er et af dine stærkeste kort på hånden
“Det er en ny virkelighed ude i virksomhederne systematisk at skulle ”føde” en nyhedsstrøm, der kan fastholde en trofast skare. Hvor finder du de gode historier, der fanger interessen og sætter sig fast – og hvordan finder du ressourcer til at løse opgaven? Content Marketing er for mange en lidt flyvsk, uhåndterlig størrelse. Det bliver uoverskueligt og svært inden man overhovedet er kommet i gang, og så er der en tendens til, at man vælger at gøre, som man plejer.”
Content Marketing er på alles læber. Det er et begreb som rigtigt mange virksomheder, i en eller anden grad har opmærksomheden rettet i mod. Kunders købsadfærd har nemlig ændret sig væsentligt i forhold til tidligere. Når kunder i dag kontakter en virksomhed er de nået langt i købsprocessen. De har researchet grundigt, og de har afvejet for og imod. Derfor er det interessant for virksomheder at ”uddanne” kunder til at have en præference for virksomheden og dens produkter. Og det er netop hvad Content Marketing kan – opbygge kunderelationer og sørge for, at når kunderne er klar til at købe, så er det dine produkter og din virksomhed, de foretrækker.
På sin vis er det her med at skabe godt indhold, som modtageren er interesseret i at læse, se eller høre – ikke noget nyt. Det er barnelærdom for enhver journalist – og i enhver medievirksomhed er det en selvfølgelighed. Vi har begge en journalistisk baggrund, så for os har det været helt naturligt at tage Contenttanken til os. Som journalist er man hele tiden på jagt efter den gode historie, og vi er trænet i at finde den vinkel, som interesserer modtageren. Men det er en ny virkelighed ude i virksomhederne systematisk at skulle ”føde” en nyhedsstrøm, der kan fastholde en trofast skare. Hvor finder du de gode historier, der fanger interessen og sætter sig fast – og hvordan finder du ressourcer til at løse opgaven? Begrebet Content Marketing er for mange en lidt flyvsk, uhåndterlig størrelse, påpeger Gitte. Det bliver uoverskueligt og svært inden man overhovedet er kommet i gang, og så er der en tendens til, at man vælger at gøre, som man plejer.
Se din virksomhed som et nyhedsmedie – det sætter rammen for arbejdet med at producere indhold.
Brand Journalism hjælper dig til at sætte rammer og systematisere produktionen af indhold, uanset om du er alene eller I er flere på redaktionen – og uanset hvor mange timer, der er til rådighed pr. uge. Det kan skaleres så det passer til din virksomheds ressourcer.
– Sådan får du styr på nyhedsstrømmen
1. Hvem er din målgruppe?
Du skal være helt skarp på, hvem det er, du skal have i tale og hvad formålet er med dit content. Skal du sælge, brande, positionere eller tiltrække nye medarbejdere?
Vælg 5 stofområder, som set henover et år, går igen som en rød tråd i dit ind- hold.
Vælg 3 værdier, som skal afspejles i dine indlæg og historier.
Brug søgeordsanalyser til at finde de emner, der optager folk. Er det nogen af de spørgsmål, du skal besvare?
Brug selvindsigt og intuition – hvad ville du underholde med til et selskab?
Content Marketing er med til at knytte relationer til potentielle kunder.
I produktionsvirksomheden kan indgangsvinklen være at klæde sine kun-der på, til at bruge de leverede produkter rigtigt. En af vores kunder er limproducent. Lim har meget forskellige egenskaber og det kan fx stoppe en produktionslinie, hvis det er den forkerte lim, der er blevet anvendt. Derfor har det stor værdi for kunderne, når limproducenten sender en e-guide ud, der meget præcist beskriver i hvilke situationer man bruger hvilken type lim.
For en nystartet virksomhed er det interessant at undgå de mest oplagte fejl på sin hjemmeside. Derfor valgte vi i forbindelse med Iværksætterugen at sende en pressemeddelelse ud med overskriften ”5 typiske fejl iværksætteren begår på sin hjemmeside – og her er løsningen på, hvordan du undgår dem.” Den nyhed blev delt mange gange og nåede langt ud.
En pressemeddelelse er i udgangspunktet ikke det samme som Content Marketing, men det her er alligevel et godt eksempel på indhold, som har værdi og aktualitet for målgruppen og derfor bliver delt. Det handler om at se ”bagom” sit produkt. Hvad er det for nogen egenskaber, der har værdi ude hos slutbrugeren?
Den nye udgiverrolle giver anledning til sceneangst for en del virksomhedsejere. Eksponeringsmulighederne er enorme, og det føles uvant. Vores råd er – tag scenen.
AF: BIRGITTE SCHJØDTE | FOTOGRAF: OLE JAKOBSEN
Gitte Glibstrup og Jeannette Refstrup er partnere i kommunikationsbureauet Strup & Strup.
Strup & Strup arbejder med Brand Journalism, Content Marketing og Public Relations for en række offentlige og private kunder i Danmark og Norden.
strupkommunikation.dk
Twitter: StrupStrup
facebook.com/strupkommunikation
Vi skriver til dig når Ugens historie udkommer
Jeg synes, at det er en kæmpe aha-oplevelse hver eneste gang, vi er ude at lave en ny historie. Og vi har efterhånden lavet nogen stykker – små 40 virksomhedsejere og “eksperter” har vi talt med.
Jeg tager noget med hjem hver gang, som jeg kan gå hjem og bruge – både til at udvikle min egen virksomhed, men også indspark på værdier og prioriteter i forhold til familieliv og fritid. Hvad er det andre selvstændige finder vigtigt at prioritere – hvordan får de det hele til at hænge sammen. Det rykker lidt på mit eget verdensbillede, og det synes jeg er vildt inspirerende.
Sidste år lavede vi en historie om Advisory Boards. En af pointerne i den her historie var, at der ligger et stort uforløst vækstpotentiale i små og mellemstore virksomheder, som bare venter på at blive aktiveret. Man kunne også sige, at der ligger en masse viden og erfaringer gemt i de samme virksomheder, som virkelig kunne rykke noget, hvis de blev delt?
Set i bakspejlet havde jeg selv sparet nogle omveje og søvnløse nætter de sidste 16 år, hvis nogen af og til havde taget mig i hånden og sagt, jo Birgitte, du er på sporet.
Og det er det, jeg synes, vi kan med magasinet. Andre selvstændige stiller op og fortæller deres historie, som kan bekræfte dig i, at du har fat i noget rigtigt eller lede dig i retning af noget helt andet. De deler gavmildt deres gode idéer, som kan være lige dét, der hjælper dig videre, hvis du er kørt fast.
Læs tidligere Ugens historier og artikler fra G2M magasin’s tid som trykt magasin.
Vi har inddelt dem i kategorier, der kan hjælpe dig på sporet.
Hvad har du allermest brug for at vide mere om lige nu?